ROLLERBALL
tekst: Klaus H¿eck
[fra Klaus H¿eck: Winterreise,
Gyldendal 1979]
FIRE FIKTIVE
NATIONALSANGE
Moontown (MŒnen)
Moontown,
caput mortuum, gravure
i zink
eller stŒl: skyformationer,
og bag dem
lyset, der stŒr som radier
ud imod
alle verdenshj¿rnerne.
Jeg ved
ikke i hvilke dr¿mmes jord
vredens
malva eller ondskaben gror.
Her vokser
realiteternes glas
i
tomhedens m¾gtige stenpalads.
Jeg mŒ
allerede v¾re posthum
siden jeg
n¾sten f¿ler mig hjemme
her under
denne mŒne af karbid.
Jeg har
ingen fremtid, ingen fortid
intet mer
at huske eller glemme,
kun
virkelighedens n¿gne centrum.
Centaur City (8. Kontinent)
Centaur
City, sommerfugl af glas,
beton, sten.
Neon
selvsagt, og Shells muslingeskal.
¯lstuer
som dengang f¿r i tiden,
billygternes
galaktiske oval
Jeg ved
ikke hvad jeg er kommet for
at huske
eller mŒske at glemme,
hvilken
skyld eller straf jeg skal sone.
Jeg f¿ler
mig ford¿mt pŒ denne jord
hŒbl¿st
forelsket i en ny tabt sag.
Algol
strŒler gennem sit gazesl¿r
af olie, svovldioxid
og benzin.
Mens
by-guerillaen k¾mper og d¿r
synker
metropolen som en rubin
ned i
vredens og nattens sarkofag.
Alphaville (Atlantis)
Alphaville,
syntetiske diamant.
Dit lys er
sŒ st¾rkt, at det forveksles
med det
Gode eller det, der er sandt.
Spejl der
afstikker forbl¾ndelsens kreds.
Jeg ved
ikke, hvad det skal betyde
at jeg
sidder her ved Rhinens bredder
hvor jeg
n¾sten ¿nsker at forlise
som
s¿manden mod Loreleis klipper.
MŒske de
som er renest af hjerte
de
beskadiges mest af snavs og skidt
og sŒledes
hurtigst destrueres,
mens vi
med hjerter af sten fŒr respit.
Her er der
intet mer, der kan tabes
derfor kun
alt at vinde tilbage
Centropolis (Korporationen)
Centropolis,
revnede urne fuld af sne
midt i
vinterens blŒnende hjerte.
Du er vel
kulden og en rejse v¾rd,
i din
jord hviler de fortabtes h¾r.
Hvert nyt
nederlag er n¾rmere sejren.
Og alle
som tilh¿rer hinanden
de skal
ogsŒ nok blive forenet.
For dem er
livet kun pr¾ludiet
til
ud¿delighedens Œbne rum
som mindst
er varigheden i vort sind
og dette
sorte offertorium.
SŒledes
er d¿den ikke en vind
en
tomhed, der sletter menneskets skam,
Gud
skjuler sig, sŒ vi kan s¿ge ham.